HOLBÆK TRÆSKIBSLAUG
Holbæk Træskibslaug inviterer til
Tilmeldingsfristen er forlænget til tirsdag d. 15. august
Ildsjæle holder liv i vores gamle træskibe og i den danske træskibskultur. Men ilden skal holdes ved lige! Vi skal derfor have fokus på at tiltrække nye unge mennesker med lyst til at sejle og vedligeholde de gamle skibe og holde liv i de gamle håndværk.
I år har vi lavet et samarbejde med unge fra Holbæk Maritim 10. klasse og Ung Havn, så ung og gammel kan mødes om vores fælles interesse.
Vi opfordrer alle til at byde de unge ombord på årets træf og fortælle om arbejdet og livet med gamle træskibe. De inviterer os på besøg i Kystliv Holbæk og Nationalmuseet Værft og Skibe, hvor de fortæller om deres projekter.
De unge er også med som frivillige, hvor de hjælper til under hele træffet. Så tag godt imod de kommende træskibssejlere, og inviter dem ombord til en forfriskning og en skippersnak.
Lørdag vil vi arrangere et maritimt stumpemarked. Så kig godt efter i gemmerne og find ting og sager, I gerne vil sælge/bytte på markedet.
Vi åbner et skibstømrerværksted på kajen sammen med et en lille demonstration af glødehoved motorer. Finn fra Træskibslauget vil lørdag eftermiddag fortælle om havnens historie.
I samme weekend som vores træf, afholder foreninger i Holbæk,” Fjordens Dag”, hvor de rundt omkring ved fjorden og i byen præsenterer deres aktiviteter for publikum. Holbæk Træskibslaug holder i den anledning også åbent skib om søndagen. Vi håber, at de af jer, som stadig er i havnen søndag, vil tage godt imod publikum og meget gerne flage over top.
- Flemming (Cruiser) er “havnemester” og anviser plads i havnen.
- Overnatningsmuligheder på Hotel Sidesporet og Skudelaugets græsplæne
- Piratbaren på Midtermolen sælger øl, vin og vand til fornuftige priser.
- Pølsevogn og kaffevogn på Midtermolen.
- Øl og vin kan købes under festmiddagen.
- Kontakt event@htlaug.dk, hvis der er yderligere spørgmål.
CVR-nr. 36260173